Danmarks Veteraner Kronjylland markerer FN’s årsdag ved Mindestenen på Randers Havn.

Danmarks Veteraner Kronjylland inviterer vanen tro veteraner, pårørende og interesserede til markering af FN Dagen ved Mindestenen på Randers havn, Torsdag d. 24. oktober kl. 17.00.

Faner er meget velkomne!

Jimmi Povlsen, Veterankortet.dk holder tale ved Mindestenen. Der vil ligeledes være kransenedlæggelse.

Herefter vil der være socialt samvær og hygge i Marinestuen på Toldbodgade, hvor Danmarks Veteraner Kronjylland er vært ved et mindre traktement.

Efter spisningen er Marineforeningen arrangør af et foredraget “2 år ved slædepatruljen Sirius” ved Rasmus Mannerup Jørgensen.

Deltagelse er gratis, men bindende tilmelding nødvendig af hensyn til bestilling af mad.

Tilmelding senest tirsdag den 22. oktober på tilmelding@dv-kronjylland.dk eller hjemmesiden www.dv-kronjylland.dk

FN blev stiftet efter afslutningen af anden verdenskrig som et forsøg på at hindre, at en tredje verdenskrig skulle bryde ud. Danmark var blandt de første 51 stater, der tilsluttede sig FN-pagten.
Danmark har gennem årene haft omkring 100.000 borgere sendt ud til forskellige missioner, enten i FN-regi eller i regi af EU.

De første danske FN-soldater blev udsendt til tjeneste i Gaza, og siden fulgte ikke mindst mange år med udsendte på Cypern.

På verdensplan har mere end 1 million kvinder og mænd gjort tjeneste i 72 fredsbevarende missioner, hvilket har påvirket millioner af menneskers liv og reddet utallige liv. I dag udsender FN’s fredsbevarelse mere end 87000 militær-, politi- og civilt personale i 12 missioner.

Deltagelse er også en mulighed for at hylde og ære de næsten 4200 fredsbevarere, der har mistet livet under FN tjeneste.

Resume – 24/10:

Onsdag den 24. oktober markerede og fejrede Danmarks Veteraner Kronjylland FN dagen. Der blev lagt en krans ved Mindestenen på Randers Havn, hvor også Jimmi Povlsen, Veterankortet.dk holdt tale. FN’s Fredsprismedalje blev tildelt to medlemmer af Danmarks Veteraner Kronjylland, Jes Nørholm og Henrik Skovrup. Efterfølgende var der spisning og foredrag i Marinestuen for de 60 fremmødte med Rasmus Mannerup Jørgensen om det krævende optagelses forløb til slædepatruljen Sirius.
Rasmus fortalte om slædepatruljens arbejde i verdens største national park og tog de fremmødte med en tur til Nordøstgrønland i sin beretning om 2 år ved slædepatruljen Sirius. Der blev fortalt et lille historisk oprids af slædepatruljens historie og oprindelse. I en spændende fortælling suppleret med flotte billeder var hovedvægten af foredraget lagt på de samlede 12 måneders slæderejse i verdens største nationalpark. Om møder med isbjørne, moskusokser og færden i et helt unikt landskab med masser af udfordringer i forhold til vejr, vind og hunde.
Tak for den store opbakning til arrangementet der var et samarbejde mellem Danmarks Veteraner Kronjylland, Marineforeningen og Garderforeningen Randers Og Omegn.