Foredrag – Anders Puck Nielsen

Der er lukkes for tilmelding.
TAK FOR FANTASTISK OPBAKNING!

Vi ses onsdag d. 14/5 kl. 19.00


Grundet meget stor interesse og tilslutning, flyttes arrangementet til Glassalen Hjemmeværnscenter Randers Kaserne, Kavalerivej 9.

Danmarks Veteraner Kronjylland inviterer igen til foredrag.

Denne gang med Anders Puck Nielsen. Anders er uddannet søofficer, og har tidligere haft en operativ karriere på Søværnets skibe. Han er desuden uddannet sprogofficer i russisk og har fulgt det russiske forsvar gennem mange år. Dertil er han vært på podcasten “Krigskunst Podcast”, driver en succesfuld YouTube-kanal, hvor han forklarer militære problemstillinger for et internationalt publikum, samt står for hjemmesiderne krigskunst.dk og romeosquared.eu, der fokuserer på militæranalyser fra et dansk perspektiv.
Derudover har han i 2023 udgivet bogen “Krigens Logik” sammen med forsvarsjournalisten og tidligere overkonstabel Kasper Junge Wester som med bogen klæder læserne på til at få et indblik i krigens domæner.

Anders er en fremragende formidler. Han formår at gøre militære problemstillinger spændende og forståelige, og hans brede viden gør ham i stand til at sætte tingene i kontekst. Hans foredrag er altid tankevækkende, og Anders er dygtig til at skabe en behagelig atmosfære, selvom emnerne er alvorlige.

Resume d. 14/5-2025:

Med næsten 80 tilmeldte til Danmarks Veteraner Kronjyllands arrangement onsdag aften fortalte søofficer og tidligere sprogofficer, Anders Puch Nielsen på sin vanlige saglige, faglige og dybdegående måde om krigen i Ukraines logik. Han kom ind på hvorfor Rusland syntes det var en “god ide”, at invadere Ukraine og starte en krig i Europa. Endvidere om Ruslands forsmåethed som stormagt overfor Europa, samt om Putins ønske/drøm om at blive husket i historiebøgerne som en en stor leder og landsfader. Forudsætningerne for at stoppe krigen i Ukraine blev også analyseret. Fra tilhørerne blev der stillet mange gode spørgsmål og alle fik et fyldestgørende og godt svar. En helt igennem fantastisk aften i Glassalen, hvortil vi var rykket grundet den store opbakning til vores arrangement. Tak til alle der støttede op!