OPDATERING!
Fredag d. 15/11 kan du som medlem af DV Kronjylland tilmelde 1 pårørende til udflugten.
Tilmelding kun på tilmelding@dv-kronjylland.dk
Ganske få billetter til rådighed.
*** *** ***
LÆS HELE OPSLAGET 😊
Danmarks Veteraner Kronjylland inviterer medlemmer af lokalforeningen DV Kronjylland på udflugt til Koldkrigsmuseet Regan Vest
lørdag den 23. november
med afgang præcis kl. 0830 fra
Veteranhuset i Randers.
Hjemkomst senest kl. 1600.
Danmarks Veteraner Kronjylland er vært ved et mindre traktement/frokost under turen.
Der kan kun bestilles 1 billet pr. medlem.
Bindende tilmelding på tilmelding@dv-kronjylland.dk eller www.dv-kronjylland.dk senest den 15. november.
ER DU IKKE MEDLEM AF DV Kronjylland VIL DET VÆRE FORGÆVES AT TILMELDE SIG.
Skulle alle billetterne ikke være afsat den 15. november åbnes der op for 1 pårørende i nærmeste familie med tilknytning til DV Kronjylland.
Du er selvfølgelig meget velkommen til at blive medlem. Ønsker du dette henvises til dette link: https://danmarksveteraner.dk/bliv-medlem/
Resume – 23/11:
49 veteraner og pårørende valgte idag at deltage i Danmarks Veteraner Kronjyllands tur til koldkrigsmuseet Regan Vest i Rold skov. Vi kørte fra Veteranhuset kl. 0830 mod Hobro, hvor nogle af deltagerne skulle samles op. Da vi kørte fra Hobro blev der serveret rundstykker, basser, kaffe og te. Vel ankommet til Regan Vest fik vi en kort orientering, hvorefter vi blev opdelt i 5 grupper, der med 15 minutters interval skulle følge hver sin guide rundt i bunkeren. Vi fik set hvordan bunkeren fungerede. Alt vedrørende diverse forsyninger vedrørende ilt, vand, rensningsanlæg der skulle holde kemiske og nucleare urenheder ude af bunkeren. Der var fremvisning af de mange arbejdsrum hvor regeringen skulle træffe beslutninger i tilfælde af et nucleart angreb mod Danmark under Den kolde Krig. Endvidere så vi Dronningens kammer med arbejdsværelse og meget, meget mere. Efter Turen rundt i bunkeren var der mulighed for at besøge maskinmester boligen. Her boede maskinmesteren der havde opsyn med bunkeren. At komme ind i boligen var som at bevæge sig rundt i en tidslomme fra 1970’erne/1980’erne.
Efterhånden som de forskellige grupper havde været gennem rundvisningen samledes vi i museets reception og opholdsrum, hvor vi gjorde klar til at køre til frokost på Rebild Hus. På Rebild Hus fik vi serveret en fin platte hvorefter vi sluttede af med kaffe. Snakken gik lystigt og det var dejligt at være en del af det hyggelige samvær. Mætte af mad og oplevelser ankom vi til Veteranhuset Randers kort før kl. 1600 som planlagt. Tak til alle deltagerne for den fantastiske opbakning. Der var nye ansigter med som fik indsigt i det sammenhold, der er i Danmarks Veteraner Kronjylland og forhåbentligt ønsker at blive medlem og en del af vores forening. Endnu engang tak til jer alle der deltog i en rigtig dejlig dag i hyggeligt samvær.