Foredrag med Freddy Ladefoged

HEBRON – En konflikt i Mellemøsten

Onsdag d. 7 Oktober I et godt fyldt Veteranhus havde veteraner og pårørende onsdag aften mulighed for at komme helt tæt på en virkelighed, som for de fleste af os kun findes på afstand.

En aften med fortællinger fra Hebron – om konflikt, mennesker og håbet om fred.

Forfatter og tidligere kriminalassistent Freddy Ladefoged tager os med ind i fortællingen om en Dansk politimands erindringer i HEBRON
Forfatter og tidligere kriminalassistent Freddy Ladefoged tager os med ind i fortællingen om en Dansk politimands erindringer i HEBRON. Foto: DV-K ©

Forfatter og tidligere kriminalassistent Freddy Ladefoged fortalte levende og personligt om sin tid som dansk politimand i Hebron som en del af TIPH-missionen. En mission, hvis opgave var at skabe ro, beskytte civile og mægle mellem parterne i en by præget af dyb mistillid, religiøse og politiske spændinger og vold.

Men hvordan arbejder man for fred, når mistillid, religion, politik og vold præger hverdagen? Freddy tog os med bag kulisserne og fortalte om livet som dansk politimand i Hebron og om mødet med både israelske bosættere og palæstinensere. Han gav et personligt indblik i det vanskelige fredsarbejde og i de situationer, hvor mennesker på samme tid kan være både ofre og ansvarlige.

HEBRON en by i mellemøsten fortalt af Freddy Ladefoged. Foto: DV-K ©
HEBRON en by i Mellemøsten fortalt af Freddy Ladefoged. Foto: DV-K ©

Undervejs kom han også ind på Hamas og den politiske virkelighed, som præger området, men ikke mindst på de mennesker, han mødte, og de erfaringer, han tog med sig hjem. For hvordan bevarer man håbet om fred, når konflikten synes så fastlåst – og hvorfor er fred egentlig så vanskelig at skabe?

Det blev en tankevækkende aften om Mellemøsten, mennesker og fred, fortalt af én, der ikke blot har læst om konflikten, men selv har stået midt i den.

Foto fra foredraget HEBRON - En konflikt i Mellemøsten Foto: Freddy Ladefoged ©
Foto fra foredraget HEBRON – En konflikt i Mellemøsten Foto: Freddy Ladefoged ©

En stor tak til Freddy Ladefoged for at dele sine erfaringer, perspektiver og personlige fortællinger – og for at give os alle noget at tænke over.

Freddy Ladefoged
Freddy Ladefoged og formanden takker for et fyldt og spændende foredrag i Veteranhuset

Også en stor tak til alle jer veteraner og pårørende, der var mødt op til en spændende aften.

Freddy Ladefoged får overrakt den sædvanlige "Feltration" af formanden for et spændende foredrag. Foto: DV-K ©
Freddy Ladefoged får overrakt den sædvanlige “Feltration” af formanden for et spændende foredrag. Foto: DV-K ©
Forfatter og foredragsholder Freddy Ladefoged har skrevet bogen - Politimand På Kanten i et eksplosivt minefeldt. Erindringer
Forfatter og foredragsholder Freddy Ladefoged har skrevet bogen – Politimand På Kanten i et eksplosivt minefeldt. Erindringer

Freddy’s bog “Politimand på kanten i et eksplosivt minefelt”, der er bog nr. 2 i en trilogi kan købes ved henvendelse på liltvedvej@yahoo.dk

“BEMÆRK”

Danmarks Veteraner Kronjylland
Danmarks Veteraner Kronjylland ©

Til Forsiden